Hvad er en Psykisk begavet person? (Clairvoyant)
Måske er du stødt på udtalelser fra dine omgivelser såsom: “Vedkommende er spåkone, seer, clairvoyant” eller lign, og afhængigt af dine personlige referencer kan disse betegnelser vække opsigt/følelser på flere forskellige måder indeni dig (Eller ikke).
Jeg er stor tilhænger af, at holde dette område lidt mere nede i jordhøjde og derfor vil du via dette indlæg støde på udtrykket: At være psykisk begavet 🙂, hvilket jeg vil komme lidt nærmere ind på.
Bagom viden
At være dét jeg kalder psykisk begavet eller at have psykiske evner, lyder i sig selv som det rene science fiction. Men desværre må jeg skuffe, da det ren faktisk er evner, som de fleste af os besidder i enten større eller mindre grad. Udfordringen for de fleste er dog, at man ikke har udviklet disse “ekstra sanser” til sit fulde, da dét at sanse udover øjets rækkevidde bl.a er blevet stigmatiseret og afvist grundet uvidenhed samt frygt, og har hertil, siden tidernes morgen, bestemt ikke været velanset i religioner såsom kristendommen m.v.
Derudover har disse (ikke) særlige evner desværre indbudt til, at mennesker med lav moral igennem tiderne har udnyttet og snydt sig frem til “nemme penge” fra de, som har stået i en sårbar livssituation.
Der er derfor rigtig mange gode og validerende årsager til, at man i dag kan befinde sig i én af følgende kategorier: “Jeg tror” eller “jeg tror ikke” , når man bliver konfronteret med en person, der påstår at have psykiske evner, eller at være det der i dag er kendt som at være Clairvoyant.
Clairvoyant?
Det mest velkendte udtryk for en person som er psykisk begavet, er som nævnt udtrykket: “Clairvoyant”.
Hvis vi hertil kigger isoleret på ordet Clairvoyant, er det fransk, og betyder Klar-syn. At være klarsyn omhandler som udgangspunkt en person, der med sine clairvoyante evner (klarsynsevner) kan se udover det fysiske. Personen modtager billeder/symboler med sit indre øje/indre blik, og har herved en udvidet adgang til informationer vedr. sin omverden. En dygtig Clairvoyant er bl.a en person, som har lært at mestre/oversætte sine indre billeder til fulde, og som derfor kan berige dig med indsigt i dit liv, hvad enten der er tale om nutid, fortid eller fremtid.
(Sidenote: Den lineære tid er menneskeskabt, og findes ikke i den åndelige verden. Mere om dette i senere indlæg)
Men, da udtrykket reelt set kun afdækker ét ud af flere psykiske evner, er det egentlig ikke helt optimalt. Det nævner jeg fordi, at man sagtens kan opsøge en dygtig Clairvoyant, men som eventuelt ikke besidder den clairvoyante evne. Denne person benytter sig måske primært af én af de andre klar-sanser såsom: Clairaudience (oversat: Klar-hørelse) eller måske: Clairsentience (oversat: Klar-føling) eller en kombination af flere.
En psykisk begavet person der har en veludviklet klar-hørelse, kan være lige så dygtig, som en der har et veludviklet klar-syn og omvendt. Det er faktisk helt normalt, at have flere sanser i gang under en Sitting, og for mit eget vedkommende er det som regel en kombination af klar-hørelse, klar-syn og klar-føling der er i spil. Det er dog vigtigt at nævne, at det absolut ingen betydning har for dig som sitter.
Oversigt over de 6 klar-sanser
Clairvoyance (klar syn)
Clairaudience (klar hørelse)
Clairsentience (klar føling)
Claircognizance (klar viden)
Clairalience (klar lugt)
Clairgustance (klar smag)
Som du nok kan se, er der flere sanser at tage højde for, når vi skal definere, hvilken ekspert vi sidder overfor, og netop derfor fortrækker jeg personligt at bruge betegnelsen psykisk begavet eller at have psykiske evner. Men foretrækker du, som de fleste andre, at benytte dig af ordet Clairvoyant, er det også okay med mig, for sandheden er, at jeg alligevel altid ender med at gøre det selv samme for nemhedens skyld 🙂.
Hvad kan man bruge en Clairvoyant til?
Der kan være mange årsager til at gå til en Clairvoyant, men som udgangspunkt kan denne oplevelse være med til at bringe fred, håb og healing i vores liv.
Ingen går igennem livet uden forhindringer, og det kan til tider være svært at gennemskue områder som: Kærlighed, bolig, karriere, økonomi, skilsmisse, sygdom, dødsfald etc. da de alle har til fælles at påvirke os i enten større eller mindre grad. Hertil kan det være meget svært, at mærke hvilken retning man skal gå for at finde frem til sin indre sandhed, og netop hér kan en Clairvoyant hjælpe dig.
Hvor en terapeut/psykolog arbejder med dig ud fra en kognitiv tilgang (tænkning og erfaring m.v), så arbejder en Clairvoyant med dit energifelt (aura), hvor dine tanker, følelser og oplevelser igennem livet bl.a kan findes. Man kan på en måde konkludere, at den Clairvoyante bringer et dybere samt bredere perspektiv ind i forståelsen af dig som et helt menneske.
Valg af Clairvoyant
Når du står overfor valget af en Clairvoyant, vil jeg anbefale dig at lave lidt researche på området inden du booker en tid. Der findes nemlig rigtig mange dygtige Clairvoyanter i Danmark, og når det kommer til at lade en anden person læse dig, er det meget vigtigt, at du føler fuld tiltro til vedkommende.
Men som udgangspunkt er det et godt tegn, hvis det føles rigtigt i maven. Er du ikke lige in tune med din mavefornemmelse, så er det helt sikkert værd at opsøge en Clairvoyant, der har en masse udtalelser liggende på deres facebook/google/hjemmeside m.v., som repræsenterer det, som du søger.
Værd at huske på ved besøg hos en Clairvoyant
Noget andet er, at det er vigtigt at huske på, at du altid vil have din frie vilje til at gå lige præcist den retning i livet, som du ønsker.
Hvis den Clairvoyante fx anbefaler dig at gå til venstre, jamen så er det selvfølgelig op til dig at beslutte, om det nu også er det rigtige for dig. Du kender dig selv bedst, og du er herre over dit eget liv. Hverken mere eller mindre.
Hertil kan jeg ikke anbefale, at du bruger en Clairvoyant som “støttepædagog” i dit liv ved gentagende besøg om året. En Clairvoyant vil tale ud fra din nuværende energistrøm, og vil derfor typisk afdække det næste års tid eller mere. Husk på at du er den, der skal leve dit liv.
Til gengæld vil jeg råde dig til at optage din Sitting med din mobiltelefon, da det er begrænset, hvor meget vi mennesker kan nå at bearbejde undervejs. Blot et par uger efter din optagelse vil du kunne opdage nye informationer og vinkler på det der blev sagt. Og vælger du at lytte til det igen nogle måneder senere, vil du atter blive overrasket. Jeg selv har kunne finde de små gaver i langt over et år efter optagelsen fandt sted!
Tak for din tid
Jeg håber, at du med dette blogindlæg bl.a blev lidt klogere på, hvad en Clairvoyant er, og hvordan vi arbejder. Hvis du vil vide mere om, hvad forskellen er på en Clairvoyant vs. Medium, så kan du med fordel lytte med på denne episode af min podcast “Åndelighed i jordhøjde”.
Har du spørgsmål til indlægget, er du meget velkommen til at kontakte mig via nedenstående mail:
Kontakt@helengudjonsson.dk
Tak fordi du læste med ♥️